Skrivemåten av stadnamn vekkjer kjensler og engasjement. Kven «eig» eit stadnamn? T.d. ein fjelltopp som er synleg frå fleire bygder og tek seg ulikt ut frå ulike vinklar, kven sitt namn er «rett» og skal på kartet? I område med majoritetsspråk og minoritetsspråk blir det også spørsmål om kva for språkform som er den rette. Er fjelltoppen norsk, samisk, kvensk eller finsk? Personnamn vekkjer også kjensler. Namnet er uløyseleg knytt til personen som ber det, og blir eit viktig identitetsmerke for vedkomande. Kva avgjer val av namn til barnet, og kva er rette skrivemåten?

Artikkelsamlinga Namn i det fleirspråklege Noreg (2015) dekkjer så vel stadnamn som personnamn og slektsnamn, sett frå mange synsvinklar og med ulike problemstillingar. Historisk og språkleg opphav blir gjort greie for, og spørsmål som gjeld normering og offentleg bruk (skilting, kart) blir drøfta. I kvensk/norskfinsk samanheng kan bidraga frå Irene Andreassen (Kvenske stedsnavn i Norge), Gulbrand Alhaug/Minna Saarelma (Møte mellom to ulike namnesystem – det finske og det norske) og Anna-Riitta Lindgren (Personnavn på tre språk i Nordreisa) ha særleg interesse. Men heile boka byr på spennande lesnad, også om namn og namnebruk som gjeld samisk, romani, skogfinsk og teiknspråk.

Nokre enkelttema kan nemnast:

  • byte frå finsk til norsk etternamn på 1900-talet
  • norske stadnamn som har oppstått i område der det har vore snakka samisk og kvensk
  • utanlandsk namnekultur som har påverka namngiving i Noreg
  • namngiving i finsk-norske familiar i dag

Og visste du at det finst ein ti-på-topp-namnestatistikk for kvenar/norskfinnar for året 1900? Ifølgje Alhaug/Saarelma er det Marie, Anna, Sofie og Ida som toppar lista for kvinnene sitt vedkomande, medan Johan, Karl, Hans og Isak er dei vanlegaste mannsnamna.

Boka har i alt 13 artiklar, dei fleste skrivne av forskarar tilknytt forskningsgruppa «Språk og samfunn» ved Universitetet i Tromsø. Ho inneheld også eit nyttig register over emne, geografiske namn, personnamn og terrengtypar som er behandla i teksten. Redaktørar er Gulbrand Alhaug og Aud-Kirsti Pedersen.

Namn i det fleirspråklege Noreg. – Oslo : Novus forlag, 2015. 363 sider.

Paikannimmiin kirjoitustapa herättää tuntheita ja osalistumista. Kuka ”omistaa” paikannimen? Jos sie näjet jonku tunturinlajen usseemasta kylästä käsin ja se näyttää erilaiselta eri vinkkeliistä, niin kenen nimi sitte oon se ”oikkee”? Minkä nimen präntäthään kartthaan? Aloila joissa oon sekä majoriteettikieli ja minoriteettikielii, noussee ylös kans kysymys ette mikä kirjoitustapa oon se oikkee. Oonko tunturinlajen nimi norjaksi, saameksi, kvääniksi tahi suomeksi? Ihmisten nimet herätethään kans tuntheita. Nimi oon siottu persoonhaan, ja se oon ihmisen tärkkee identiteettimerkki. Kuinka valittemma nimen lapsele, ja mikä oon oikkee kirjoitustapa?

Artikkelikokohoonpano Namn i det fleirspråklege Noreg (2015) kattothaan paikannimmii, ihmisten nimmii ja sukunimmii eri vinkkeliistä ja hunteerathaan ette mitä probleemiita niihin liitythään. Kirjassa selvitethään nimmiin histoorialista ja kielelistä alkupörrää, sekä hunteerathaan normeerinkkii ja ylheistä käyttöö (kyltit, kartat).

Ko hunteerathaan kvääniin/pohjassuomalaissii nimmii, niin nämät artikkelit saatethaan olla eriliikaisen interesantit: Irene Andreassen (Kväänin paikannimet Norjassa / Kvenske stedsnavn i Norge), Gulbrand Alhaug/Minna Saarelma (Kaksi nimisysteemii kohathaan – suomalainen ja norjalainen / Møte mellom to ulike namnesystem – det finske og det norske) ja Anna-Riitta Lindgren (Kolmikieliset persoonanimet Raisissa / Personnavn på tre språk i Nordreisa). Mutta koko kirja oon kyllä interesantti, kans se mikä koskee saamenkielissii-, romani-, ja mettäsuomalaissii nimmii, sekä viittomiskieltä.

Joitaki teemoi:

  • ko vaihetethiin suomalaisen sukunimen norjalaisheen 1900-luvula
  • norjalaiset sukunimet jokka oon tulheet esile alala jossa oon puhuttu saamee ja kväänii
  • ulkomaalainen nimikulttuuri joka oon vaikuttannu Norjassa ko oon annettu nimmii
  • nimet suomalais-norjalaisessa perheissä tääpänä

Ja tiesitkö sie ette kvääni-/suomalaisten nimistä vuona 1900 oon olemassa nimistatistikki? Alhaug/Saarelma jälkhiin oon nimet Marie, Anna, Sofie ja Ida olheet eniten pietyt vaimoin nimet, ko taas Johan, Karl, Hans ja Isak oon olheet tavaliset miesten nimet.

Kirjassa oon 13 artikkelii. Tutkiijat jokka kuuluthaan Tromssan universiteetin «Språk og samfunn»-tutkiijajoukkhoon, oon kirjoittanheet usseimat näistä artikkeliista. Kirjassa oon kans rekisteri assiitten ympäri joita käsitelhään tekstissä, niin ko teemat, geograafiset nimet, ihmisten nimet ja maastotyypit. Redaktöörit oon Gulbrand Alhaug ja Aud-Kirsti Pedersen.

Namn i det fleirspråklege Noreg. – Oslo : Novus forlag, 2015. 363 laittaa.

Click to listen highlighted text!